Herefter var det at vandre op fra dalbunde til en kultiveret højslette med landbrugslad og store bløde bakker. Og yderligere 32 km gik det mere eller mindre op. En hel skoleklasse var på vandring denne morgen. Det meste vandring var på lokale asfaltveje uden nævneværdig trafik og som dagen gik blev det varmere og varmere. Der var nogle småbyer at vandre igennem, men ellers var det agerland. Ca. 5 km fra Conques blev der vandret op på en ås, hvor der var fatastisk udsigt 360o rundt med udsigt til sneklædte bjerge langt ude i horisonten. Som nævnt var de sidste kilometer strænge at vandre ned. Så jeg var godt udmattet da jeg vandre ind på mit overnatningssted ca. 2 km uden for Conques. Netop på grund af afstaden til byen, kom jeg aldrig til at se den.
Faktisk er den lille by på ca 300 indbyggere en vigtig pilgrimsdestination på Jakobsvejen, fordi i Cunques ligger en klosterkirke, der i sigselv er et pilgrimsmå, inviet til Saint Foy, der var en ung kvindlig matyre i den 4. århundrede. Jeg var godt klar over, at det var en luxusovernatning jeg havde valgt, men jeg havde behov for en god overnatning efter 38 hårde kilometer.
Overnatningen er en gammel vandmøller, der er ombygget til et hotel med kun få værelser, men som det viste sig med en * Michilen restaurant. Efter et velfortjent bad, gik jeg ned for at aftensmad. Det blev den største kuninarisk oplevelse jeg til dato har haft. 9 små retter i en kæmpe
