Kirken ligger på en lille plads omkranset af gamle hyggelige huse. På vandringen har jeg Lot på venstre hånd frem til provinsbyen Espalion. Tiden passer til at få lidt frokost, så jeg får en sandwich og en cola på en cafe overfor byens kirke - indviet til Saint John the Baptist fra 1400 tallet i en lidt usædvanlig byggestil. Vejen ud af byen er godt afmærket og i det hele taget er vandringen nemt overstået. Ved indgangen til broen over Lot ind i Estaing, har man et flot syn til denne lille eventyrby, der er vokset op rundt om borgen. Borgen er som taget ud af et Disnye eventyr. Ved flodpromenaden har jeg booket værelse på et hotel og det skal vise sig at være et udmærket valg.
Estaing har under 600 indbyggere, men er en yndet turistatrraktion, med middelalderbrog over Lot, borgen med en middelalderkirke, små moderne og gyder med velholdt huse. En rigtig smuk lille by. jeg har booket hotelværelse med udsigt over floden. Hotellet er et ældre velholdt provinshotel med restaurant. Jeg ankom jo tidligt og fik anvist mit værelse, så der var tid til en lille frokost. På værtens anbefaling bestilte jeg en anretning med salat, varm ost og is. Det blev begyndelsen på en kulinarisk rejse på resten af vandringen. Denne anretning var en skøn oplevelse.
Om eftermiddagen tog jeg en rundvandring i byen og besøgte kirken og borgen. Til aften var resturanten fuldt besat og jeg bestilte en 3 rettes meny, der igen var en kulinarisk oplevelse.