Vandringen ind i Decazeville, der er en tidligere mineby er en langstrakt affaire på over 4 km fra byskilt til kirkepladsen i byens centrum. Det er ikke den mest spændende vandring, da ruten går gennem udslidte bebyggelser.
Decazeville er en gammel mineby. Minerne er nedlagte for mange år siden og det kan mærkes på byen. Der er ca. 7.000 indbyggere og byens centrum er ved den lokale kirke, hvor hovedgaden ligger ud til. Jeg har booket overnatning i en bylejlighed, der ligger på anden sal med udsigt til kirken. Det er en pæn stor lejlighed med gode faciliteter, der er pæn ren og pænt udstyret. Da der er køkkenfaciliteter, så har jeg i det nærmeste bageri købt nogle pizzastykker som aftensmad og i det lokale Cafour købet jeg ind til morgenmad. Jeg gik en tur rundt i centrum og var en tur forbi kirken. Kirken er yderst spartansk udsmykket og har ikke nogen kirkekunst af interesse. Idag kunne er jeg overholde pilgrimmens sengetid kl. 22.00.