Overnatningsmulighederne er faktisk mange, når herbergerne tages med. Hoteller og B&B foretrækker jeg. Så jeg lægger etaperne og ruten efter at jeg finder den bedste overnatning for mig. Så jeg følger ikke altid pilgrimsruten slavisk, ligesom jeg ind i mellem tager en asfaltvej, hvis det er at foretrække.
Jeg bryder mig ikke på grund af min alder om at vandre op og ned på stejle stenede stier. Så dem forsøger jeg at undgå ved at tage en anden vej. Har ikke lyst til at falde og forstuve eller brække et ben eller en hofte.
Det er ikke de mange pilgrimme der vandre ruten, der var en håndfuld pilgrimme de første dage, så blev der lidt færre midt på ruten og så lidt flere igen sidst på ruten. Så pilgrimsruten er bestemt ikke overrendt.
Sammenfattende kan det siges, at det er en pilgrimsrute, som er udfordrende og anstrengende, men som er smuk og byder på mange kulurminder, katedraler og kirker og det i et utrolig smukt og varierende landskab og terræn.
Så jeg vil gerne anbefale pilgrimsruten til den lidt rutinerede pilgrimsvandre.